Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Introduktion til ny husdyrregulering

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 07/03/2017 22:54



Introduktion


Baggrund for ny husdyrregulering

Med ændringen af husdyrbrugloven m.v. gennemføres en del af Fødevare- og Landbrugspakkens hovedområde om øget råvaregrundlag.

I dette afsnit af Miljøstyrelsens husdyrvejledning gives en introduktion til den nye husdyrregulering. De nye regler træder som hovedregel i kraft 1. august 2017. Enkelte regelændringer er dog trådt i kraft allerede 2. marts 2017.

For mere uddybende information henvises til Folketingets behandling af lovforslaget, og særligt til bemærkningerne til lovforslaget som fremsat (fra side 12 i dokumentet).

Mere baggrundsinformation om lovændringen, bl.a. faglige rapporter, kan findes på Miljøstyrelsens side om ny husdyrregulering.

Adskillelse af anlægs- og arealregulering

Det væsentligste element i den nye husdyrregulering er, at reguleringen af husdyrbrugenes anlæg og reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning adskilles.

Med den nye regulering omfatter kommunens konkrete afgørelser om godkendelse eller tilladelse til husdyrproduktion alene anlægget, dvs. navnlig staldene. Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning vil ske gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse.

Anlægsreguleringen


Stipladsmodellen

Hans, Morten, Kristoffer skal kvalitetssikre

Med den nye regulering af husdyrbrugenes anlæg ændres fastsættelsen af produktionens omfang. Reguleringen baseres på en produktionsramme, der bliver udtrykt i m2 produktionsareal i stedet for antal dyr. Den nye model betegnes stipladsmodellen.

Med indførelse af stipladsmodellen inddrages den nyeste faglige viden om ammoniakfordampning (emission) fra gylleoverfladerne, idet ammoniakemissionen i højere grad afhænger af produktionsarealets størrelse end af det årligt producerede antal dyr. Med denne forståelse er ammoniakemissionen fra en stald relativt konstant uanset produktivitetsudsving. Modellen kan anvendes både i forhold til fast og flydende gødning, og også lugtemissionerne kan fastsættes med udgangspunkt i overfladearealerne. Der indgår tillige en model for emissioner fra gødningslagre baseret på beholderens overfladeareal.

De emissionsfaktorer, der i dag beregnes pr. dyr/kg. dyr/kg husdyrgødning, vil blive omregnet til emission pr. m2 produktionsareal for forskellige staldtyper og overfladeareal for beholdere. Når et husdyrbrug er tilladt eller godkendt efter de nye regler, vil der blive betydelig fleksibilitet til, at der inden for nærmere angivne rammer vil kunne skiftes imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden fornyet godkendelse eller tilladelse. Herved vil staldanlæggene fremover kunne udnyttes fuldt ud inden for grænserne af dyrevelfærdsreglerne. Der forventes yderligere fleksibilitet til via kommende anmeldeordninger at udføre en række ændringer alene efter anmeldelse til kommunen.

Anlægsreguleringens begreber

De væsentligste ord og begreber i den nye regulering af anlæggene er husdyrbrug, husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg samt produktionsareal. Indholdsmæssigt viderefører nye ord og begreber i vidt omfang den eksisterende definition af anlæg i husdyrbrugloven. Produktionsareal er imidlertid et helt nyt og meget centralt begreb i lovgivningen, som også definitionen af husdyrbrug baseres på.

Husdyranlæg er stalde eller lignende bygninger, eller andre indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig, eller som dyrene har adgang til, f.eks. læskure eller løbegårde med fast bund og afløb. Det dyrehold, som er tilknyttet husdyranlægget, betragtes som en del af husdyranlægget.

Ved husdyrbrug forstås husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

Produktionsarealet vil forsimplet kunne beskrives som det areal i husdyranlæg, hvor dyrene afsætter gødning. Det fastsættes nærmere ved bekendtgørelse, hvordan produktionsarealet fastlægges i den konkrete godkendelse eller tilladelse.

Opbevaringsanlæg til husdyrgødning, udgør ikke en del af husdyranlægget, og de indgår derfor heller ikke i husdyrbrugets produktionsareal.

Etablering af husdyrbrug samt udvidelse og ændring af husdyrbrug, der medfører forøget forurening, omfattes af husdyrbruglovens krav om miljøgodkendelse eller tilladelse.

Krav om miljøgodkendelse eller tilladelse

Godkendelsespligten for etablering af husdyrbrug afhænger af ammoniakemissionens størrelse. Husdyrbrug med en emission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år omfattes af godkendelsespligt. Herudover udløses godkendelse ved overskridelse af IE-direktivets grænser for stipladser med slagtesvin, søer eller fjerkræ.

Husdyrbrug under disse grænser bliver som udgangspunkt omfattet af krav om tilladelse. Ejendomme med husdyranlæg med et samlet produktionsareal på op til og med 100 m2 omfattes ikke af tilladelseskrav, men vil navnlig være reguleret af en række generelle regler, herunder krav om anmeldelse af udvidelser og ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen m.v.

For husdyrbrug, der er lovligt etableret efter de hidtil gældende regler, får de nye regler i hovedtræk først virkning ved udvidelser eller ændringer af husdyrbruget. Eksisterende husdyrbrugs produktionstilladelser (f.eks. miljøgodkendelser) overføres således ikke uden videre til stipladsmodellen, men opretholder deres gyldighed, bortset fra bortfald af arealvilkår m.v.

Husdyrproducenterne kan dog også frivilligt søge om en ny godkendelse eller tilladelse efter de nye regler og herved blive reguleret efter stipladsmodellen.

Omlægning til stipladsmodellen forudsætter således, at husdyrbruget godkendes eller tillades efter lovens nye regler. Husdyrbruget skal have en samlet godkendelse eller tilladelse efter de nye regler, hvorved det sikres, at der sker en genberegning af påvirkningen af omgivelserne med anvendelse af det nye datasat for emissioner, BAT m.v. ud fra forudsætningen om, at der vil være fuld staldudnyttelse. Herved undgås forskydninger til skade for beskyttelsen af natur, miljø og naboer.

Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud

Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelser og tilladelser forlænges til 6 år. Samtidig fastsættes fristen nu direkte i loven, og der skal ikke længere sættes vilkår om udnyttelse i den konkrete tilladelse eller godkendelse.

Reglerne om helt eller delvist bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år er ændret, således at der skal større udsving til, før det betragtes som kontinuitetsbrud (og derved medfører helt eller delvist bortfald).

For at modvirke bortfald skal mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal anvendes driftsmæssigt i 3 på hinanden følgende år. Ved driftsmæssig udnyttelse forstås, at der produceres mindst 50 % af det antal dyr, der er muligt inden for dyrevelfærdsregler eller andre krav, f.eks. økologiregler, som husdyrbruget er underlagt.

BAT

SKRIV UDKAST TIL AFSNIT, LAD PETER MFL. LÆSE DET

Revurdering

Pligten til regelmæssig revurdering af miljøgodkendelser begrænses som udgangspunkt til husdyrbrug, der er større end en af IE-direktivets stipladsgrænser (IE-husdyrbrug).

For ikke-IE-husdyrbrug godkendt efter § 11 eller § 12 i husdyrgodkendelsesloven eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven fastholdes revurderingspligten dog i det omfang, det er nødvendigt for at overholde totaldepositionskravene for ammoniak for kategori 1-eller kategori 2-natur. Miljøstyrelsen forventer at etablere en metode for screening af disse husdyrbrug og at etablere en særlig metode for revurdering af disse husdyrbrug.

PETER, JEG HAR SKREVET LIDT OM I OVENSTÅENDE. ER DET STADIG RIGTIGT?

Sagsbehandlingstid

HØR SUSANNE OM FORMULERING OM OMFATTEDE AFGTYPER

Der indføres krav om maksimal sagsbehandlingstid for tilladelser og tillægsgodkendelser. Udgangspunktet er, at disse sager skal afgøres hurtigst muligt og senest på 90 dage fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet. Andre sager skal afgøres inden for rimelig tid.

Kommunens afgørelser fremover

PETER SKAL LÆSE DETTE AFSNIT

Med lovændringen ændres ikke umiddelbart på de forhold og hensyn, som kommunen skal varetage og inddrage i vurderinger og afgørelser om husdyrbrugenes anlæg, herunder i forhold til ammoniak, lugt, støj, støv, fluer og påvirkning af landskabet.

Som udgangspunkt skal kommunen således fortsat fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der sikrer overholdelse af beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt, anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og imødegåelse af husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne i øvrigt.

Loven bemyndiger imidlertid miljø- og fødevareministeren til at kunne fastlægge nærmere, i hvilket omfang og hvordan kommunen skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte vilkår. Ministeren bemyndiges også til at kunne fastsætte umiddelbart bindende regler for husdyrbrugenes indretning og drift m.v. (generelle regler). I givet fald vil dette indebære, at kommunen ikke skal fastsætte vilkår om forhold, der undergives denne generelle regulering.

Arealreguleringen


Med den nye arealregulering omlægges husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer til nye generelle krav. Omlægningen sker på en måde, så der overordnet set opnås den samme miljøbeskyttelse.

Desuden samles husdyrbruglovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer fra husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder afgasset biomasse og affald inkl. spildevandsslam, så disse forhold fremover reguleres samlet i medfør af husdyrbrugloven.

Husdyrefterafgrøder

Som erstatning for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat indføres en ny reguleringsmodel, hvor beskyttelseshensynet opfyldes via krav om ”husdyrefterafgrøder”.

Kravet om husdyrefterafgrøder målrettes til oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Fra 2018 kan der også blive udlagt husdyrefterafgrøder målrettet oplande med indsatsbehov i vandplanerne. Beskyttelsen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) overgår fuldt ud til de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Kravet om husdyrefterafgrøder gælder for jordbrugsvirksomheder, der har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover og som anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej. Ved en jordbrugsvirksomhed forstås en virksomhed, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Husdyrefterafgrøderne kommer til at indgå i gødningsregnskaberne, og de vil på samme måde som andre typer efterafgrøder kunne veksles til gældende alternativer i gødningsregnskabssystemet, f.eks. kvotesænkning, tidlig såning og mellemafgrøder. Efterafgrøderne kan desuden overføres til en anden jordbrugsvirksomhed eller en senere planperiode.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om husdyrefterafgrøder. For vejledning henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vejledning om husdyrefterafgrøder.

Harmoniregler

Begrebet dyreenheder (DE) udgår. Hidtil har harmonireglerne primært været fastlagt i antal dyreenheder pr. ha, men med den nye arealregulering fastsættes harmonigrænserne i kg kvælstof (N) i organisk gødning pr. ha i stedet for. Desuden øges harmonigrænsen fra 1,4 DE pr. ha (svarende til ca. 140 kg N pr. ha) til nitratdirektivets øvre grænse på 170 kg N pr. ha.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med harmonireglerne. For vejledning om ændringerne henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faktaark om ændrede harmoniregler og ny fosforregulering.

Fosforlofter og fosforregnskab

Der indføres lofter for udbringning af fosfor fra både organisk gødning og handelsgødning. Fastsættelse af fosforloftet for en landbrugsbedrift sker ud fra bl.a. standardtal for de anvendte gødningstyper. Fosforloftet kan øges ved P-tal under 4,0.

Fosforlofterne skal både varetage miljøhensynet fra de hidtidige skærpede harmonikrav (der også indirekte regulerede mængden af udbragt fosfor med husdyrgødning) og kravene til fosforoverskud i de hidtidige miljøgodkendelser og tilladelser.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på jordbrugsvirksomheder gennem gødningsregnskaberne, der som noget nyt kommer til at indeholde et fosforregnskab. For vejledning henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faktaark om ændrede harmoniregler og ny fosforregulering.

Kommunerne udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på ikke-jordbrugsvirksomheder. Der kræves ikke fosforregnskab af disse virksomheder.

Fosforerosion

Der indføres regler om forebyggelse af erosion af jord til vandmiljøet, hvor der udbringes en vis mængde organisk gødning. Formålet er at begrænse tilførsel af fosfor til vandmiljøet. Der indføres særlige forpligtelser for kommunernes tilsyn med overholdelsen af reglerne og pligt til at give påbud, når der under normale vejrforhold er konstateret jorderosion.

Zink i husdyrgødning

Der indføres begrænsninger på udbringning af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid.

Ammoniak fra udbringning af husdyrgødning

Der indføres krav til udbringningsteknikken inden for en zone af 20 meters bredde omkring ammoniakfølsom natur. Kravene vil gælde for udbringning af alle typer af husdyrgødning i zonen. De ammoniakfølsomme naturtyper er kategori 1-natur, som defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobeliesøer.

Anita skal skrive noget om visning på kort her.

Indfasningen af ny husdyrregulering

Den nye husdyrregulering indføres ad flere omgange. Som hovedregel træder reglerne i kraft 1. august 2017, fordi den nye generelle arealregulering tager udgangspunkt i planperioden for gødningsregnskaberne, dvs. fra den 1. august til den 31. juli.

Derfor bortfalder vilkår og betingelser om arealer i trufne afgørelser den 1. august 2017. Dette gælder således både arealvilkår i eksisterende tilladelser og godkendelser, § 16-godkendelser i deres helhed samt betingelser om arealerne ved afgørelser efter anmeldelse.

Allerede 1. marts 2017 sker der dog nogle væsentlige ændringer som forberedelse til den generelle arealregulering. Fra 1. marts 2017 skal kommunerne og Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke længere stille krav vedrørende arealerne ved afgørelser efter husdyrbrugloven, fordi disse krav i realiteten ikke vil kunne nå at få effekt, før de bortfalder den 1. august 2017. Efter denne dato kan landmænd desuden skifte udbringningsarealer uden forudgående anmeldelse til kommunen.

Desuden er en række regler vedrørende kvælstof, fosfor og zink, som først træder i kraft 1. august 2017, udstedt i husdyrgødningsbekendtgørelsen allerede inden 1. marts 2017. Disse ændringer er udarbejdet tidligt for at give landbruget mulighed for at kende behovet for udbringningsarealer og planlægge udlæg af husdyrefterafgrøder m.v. forud for planperioden 2017/2018 og for at sikre it-understøttelsen til markplanlægning og indberetning til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Der vises en tidslinje for hele indførelsen af ny husdyrregulering i afsnittet "Tidslinje - Ny husdyrregulering".

Overgangsreglerne er beskrevet i hovedtræk i afsnittet "Overgangsregler - Ny husdyrregulering".


Version 2.0 - 14. januar 2011