Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Introduktion til ny husdyrregulering

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 02/02/2017 14:13



Introduktion


Baggrund for ny husdyrregulering

Med LINK TIL RETSINFO lov om ny husdyrregulering gennemføres en del af LINK Fødevare- og Landbrugspakkens hovedområde om øget råvaregrundlag.

I dette afsnit gives en introduktion til den nye husdyrregulering.

For mere uddybende information henvises til Folketingets behandling af lovforslaget, og særlig til lovbemærkningerne til lovforslaget som fremsat.

Mere baggrundsinformation om loven, bl.a. faglige rapporter, kan fås på Miljøstyrelsens side om ny husdyrregulering.

Adskillelse af anlægs- og arealregulering

Det væsentligste element i den nye husdyrregulering er, at reguleringen af husdyrbrugenes anlæg og reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning adskilles. Hidtil indgik både anlæg og håndteringen af gødning på arealerne i miljøgodkendelsen.

Med den nye regulering omfatter kommunens konkrete afgørelser om tilladelse eller godkendelse til husdyrproduktion alene anlægget, dvs. navnlig staldene. Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning vil ske gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse.

Indfasningen af ny husdyrregulering

Den nye husdyrregulering indføres ad flere omgange.

Der vises en tidslinje for hele indførelsen af ny husdyrregulering i afsnittet "Tidslinje - Ny husdyrregulering".

I den første fase implementeres ændringer gennem LINK husdyrgødningsbekendtgørelsen og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vedrørende regulering af kvælstof, fosfor og zink. Disse ændringer er udarbejdet først, fordi landbruget så tidligt som muligt har behov for at kunne planlægge udlæg af husdyrefterafgrøder m.v. forud for planåret 2017/2018.

Dertil kommer, at de ændringer, der vedrører regulering af kvælstof og fosfor, i vidt omfang vil blive administreret via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens it-systemer. Der skal derfor så tidligt som muligt foreligge et grundlag for at sikre it-understøttelsen i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt hos de private firmaer, der tilbyder it-systemer til landbruget, som anvendes i forbindelse med markplanlægning og indberetning til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Overgangsreglerne er beskrevet i hovedtræk i afsnittet "Overgangsregler - Ny husdyrregulering".

Anlægsreguleringen

Anlægsreguleringens begreber

...INTRO...

BRUG § 3 SOM UDGANGSPUNKT FOR DEFINITIONERNE I DETTE AFSNIT

FLYT OM PÅ OVERSKRIFTERNE I AFSNITTET SÅ DET BLIVER LOGISK OG OVERSKUELIGT AT FINDE DEFINITIONERNE

TILFØJ TEKST FRA TIDSLINJEN TIL DEFINITIONERNE

Den nye regulering af husdyrbrugenes anlæg betegnes som "stipladsmodellen". Modellen indebærer nogle ændringer af definitionerne.

Anlægsreguleringen gælder for "husdyrbrug", hvorved der forstås forstås "husdyranlæg", der til sammen har et "produktionsareal" på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

"Husdyranlæg" er stalde eller lignende bygninger, eller andre indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller som dyrene har adgang til. Husdyranlæg omfatter også anlæg, som ikke er fast placerede. Dyrehold, som er tilknyttet husdyranlægget, betragtes reguleringsmæssigt som en del af husdyranlægget.

Husdyrbrugets øvrige bygninger, som f.eks. opbevaringsanlæg til husdyrgødning, udgør ikke en del af "husdyranlægget", og de indgår derfor heller ikke i husdyrbrugets "produktionsareal".

Stipladsmodellen

Med indførelse af stipladsmodellen inddrages den nyeste faglige viden om ammoniakfordampning fra gylleoverfladerne, idet reguleringen baseres på produktionsnormer udtrykt i m2 produktionsareal.

Modellen tager afsæt i, at ammoniakemissionen i højere grad afhænger af produktionsarealet end det årligt producerede antal dyr.

Med denne forståelse er ammoniakemissionen fra en stald relativt konstant uanset produktivitetsudsving.

I forhold til den gældende regulering er kernen i stipladsmodellen således, at antallet af dyr ikke længere anvendes som grundlag for emissionsberegningerne, idet det primære fokus flyttes til produktionsarealet og dets omfang, dyretype og staldsystem.

Produktionsarealet

Produktionsarealet i forslagets forstand vil forsimplet kunne beskrives som det areal, hvor dyrene opholder sig i nogen tid ad gangen med mulighed for, at der fremkommer gødning, og det vil skulle fastlægges nærmere ved bekendtgørelse. De emissionsfaktorer, der i dag beregnes per dyr, vil som led i udmøntningen af den foreslåede regulering blive omregnet per kvadratmeter produktionsareal for forskellige staldtyper. Konsekvensen af den nye faglighed er bl.a., at godkendte staldanlæg fremover vil kunne udnyttes fuldt ud inden for grænserne af dyrevelfærdsreglerne.

Som følge af høringen er det blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der vil være betydelig fleksibilitet til – evt. efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen – indenfor nærmere angivne rammer at kunne skifte imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden fornyet godkendelse eller tilladelse.

Produktionsareal

Krav om tilladelse eller miljøgodkendelse

Miljøtilladelse

Miljøgodkendelse

Anmeldelse

Mindre dyrehold

Ammoniak fra stalde og gødningslagre

Lugt fra stalde

Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud

Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelser og tilladelser er øget til 6 år.

Reglerne om helt eller delvis bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år er ændret, således at der skal større udsving til end hidtil, før det betragtes som kontinuitetsbrud (og derved medfører helt eller delvist bortfald).

Ved en driftsmæssig udnyttelse af mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal, kan der ikke ske bortfald. Med driftsmæssig udnyttelse menes, at der har været en produktionsintensitet således, at der mindst produceres 50 % af det mulige i forhold til dyrevelfærdsreglerne eller andre krav f.eks. økologireglerne.

Revurdering

Pligt til regelmæssig revurdering...BRUG TEKST FRA TIDSLINKEN... alene vil ske revurdering af husdyrbrug med en godkendelse efter de gældende regler i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til visse typer af omkringliggende natur eller af hensyn til IE-direktivets regler om revurdering af visse typer husdyrbrug.

Sagsbehandlingstid

Der er indført krav om maksimale sagsbehandlingstider for...BESKRIV

Som følge af høringen er foreslåede regler om sagsbehandlingsfrister og offentlighedens inddragelse også blevet ændret. Det gælder bl.a. den foreslåede bestemmelse om, hvilke afgørelser sagsbehandlingsfristen på 90 dage vil komme til at gælde for. Kravet om 90 dages sagsbehandlingstid vil i udgangspunktet gælde for sager om godkendelse efter lovens § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b. I tilknytning hertil er det også præciseret, at hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at det ansøgte kan have indvirkning på miljøet, skal alene afgørelse herom træffes inden for 90 dages fristen. Endvidere foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, samt om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b, der kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet, inden for en rimelig frist. Endelig er også reglerne om annoncering blevet ændret, idet der bl.a. foreslås indsat en bemyndigelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om annoncering af afgørelser.

Arealreguleringen

I de nye generelle regler for udbringning af husdyrgødning omlægges reglerne om beskyttelsesniveauer, som tidligere blev fastlagt i konkrete vilkår og de generelle harmoniregler, til nye generelle krav på en sådan måde, at der overordnet set opnås den samme miljøbeskyttelse.

Desuden samles husdyrbruglovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer og udbringningskrav mv. i forhold til husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder afgasset biomasse og affald inkl. spildevandsslam, så disse forhold fremover er samlet reguleret i husdyrbrugloven.

Harmonigrænser

Husdyrefterafgrøder

SKRIV NOGET GRUNDLÆGGENDE

LANDBRUGS- OG FISKERISTYRELSEN FØRER TILSYN MED REGLERNE OM husdyrefterafgrøder

HENVIS TIL NAERS HJEMMESIDE (MED FAKTAARK)

Fosforregnskab

SKRIV NOGET GRUNDLÆGGENDE

LANDBRUGS- OG FISKERISTYRELSEN FØRER TILSYN MED REGLERNE OM FOSFORREGNSKAB

HENVIS TIL NAERS HJEMMESIDE (MED FAKTAARK)

Fosforerosion og overfladeafstrømning

Risikoen for fosforerosion bliver i den nuværende regulering imødegået af vilkår, som fastsættes efter en konkret vurdering i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Da udbringningsarealer udgår af miljøgodkendelserne i den nye regulering, vil erosionsrisikoen fremadrettet blive håndteret i generelle regler, som giver kommunerne mulighed for at påbyde nærmere bestemte foranstaltninger for at imødegå erosion af jord, der modtager organisk gødning, ned i vandmiljøet. Påbuddene kan meddeles, når der konkret ved tilsyn er konstateret jorderosion. Dette i modsætning til i dag, hvor kommunen i forbindelse med miljøgodkendelse skal vurdere risikoen for jorderosion. Til gengæld vil kommunernes forpligtelse til at påbyde foranstaltninger, hvor der er sket jorderosion til vandmiljøet, komme til at gælde for alle arealer, der modtager organisk gødning og ikke kun dem, der skal have en miljøgodkendelse. På baggrund af de indkomne høringssvar har Miljø- og Fødevareministeriet præciseret i lovbemærkningerne, at påbuddene alene kan udstedes på jorder på jordbrugsvirksomheder, der modtager mindst 80 kg. N/ha, og når der er konstateret erosion ned i vandmiljøet. I forhold til overfladeafstrømning videreføres det generelle forbud i husdyrgødningsbekendtgørelsen mod at udbringe gødning på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandmiljøet, med hjemmel i husdyrbrugloven.

Zink

FORKORT NOTATETS TEKST INDEN DET SÆTTES IND

Ammoniak fra udbringning

I dag kan kommunerne efter konkret vurdering stille krav om anvendelse af en særlig teknik ved udbringning af husdyrgødning inden for en afstand af 10, 20 eller 100 meter (bræmmer) fra ammoniakfølsom natur afhængigt af gødningstype. Med lovændringen vil udbringning af organisk gødning blive reguleret via generelle regler, hvorefter det ikke vil være muligt at vurdere behovet for bræmmer individuelt. I den nye regulering lægges i stedet op til at stille krav om en fast zonebredde på 20 meter, inden for hvilken der skal gælde krav til udbringningsteknikken. Kravene gælder for alle typer af husdyrgødning op til kategori 1- og den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobeliesøer. Der gennemføres en nærmere udredning af, hvorvidt det er nødvendigt også at stille krav om zoner med krav til udbringningsteknikken i forbindelse med heder og/eller overdrev omfattet af kategori 2-natur for at udelukke en væsentlig indvirkning på miljøet. Der bliver ikke krav om bræmmer omkring kategori 3-natur. Andre organiske gødningstyper end husdyrgødning giver ikke så høje ammoniakemissioner som husdyrgødning, og de omfattes derfor ikke af forslaget. Den ændrede ensartede bræmmebredde er fastlagt på baggrund af Miljøstyrelsens analyse af nyeste viden om ammoniakemission ved udbringning af forskellige gødningstyper og udbringningsteknikker.

Overgangsregler

HENVIS TIL AFSNITTET OM OVERGANGSREGLER

MEN SKRIV NOGLE GRUNDLÆGGENDE TING HER

Bestemmelserne om, hvornår allerede etablerede samt tilladte og godkendte husdyrbrug omfattes af lovens nye bestemmelser om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug...

Der sker ikke automatisk omlægning af eksisterende husdyrbrugs regulering...retlige produktionsgrundlag (?) til stipladsmodellen...omlægning til stipladsmodellen forudsætter, at husdyrbruget godkendes eller tilladelse efter reglerne i lovens nye § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, om etablering af husdyrbruget.

Der er mulighed for at husdyrproducenterne frivilligt kan søge om en tilladelse eller godkendelse efter de nye regler og herved blive reguleret efter stipladsmodellen, hvis de ønsker det, også selv om de ikke ønsker at foretage udvidelser eller ændringer i produktionen.

Kravet om fornyet godkendelse er for at sikre hensynet til natur og miljø, hvilket vil ske ved en genberegning af påvirkningen af omgivelserne med anvendelse af det nye datasat for emissioner, BAT mv. og ud fra forudsætningen om, at der vil være fuld staldudnyttelse.

Vilkår for udbringningsarealerne er knyttet til hele planperioden og skal således vurderes samlet for f.eks. planperioden den 1. august 2016 til den 31. juli 2017. En senere kontrol vil være afhængig af, at kravet er fastholdt i hele perioden. En fastholdelse af kravet betyder også, at der ikke bliver en periode uden effektiv miljøregulering af husdyrgødningens miljøpåvirkning fra udbringningsarealerne.



Version 2.0 - 14. januar 2011