Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Beregning af dyreenheder

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nuværende version


Page Revision: 21/12/2016 14:04


Bemærk at denne vejledning endnu ikke omfatter ændringer, som er indført med den seneste ændring af bekendtgørelsen (BEK nr 1324 af 15/11/2016).


Husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1, jf. § 3, nr. 14

Anvendelsen af dyreenheder (DE)

Husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 indeholder omregningsfaktorer for dyreenheder (DE).

Dyreenhederne bruges i tre forskellige situationer:

a) Beregning af dyreenheder hvad angår harmonireglerne, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 31-34

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse i forhold til grænser for godkendelsespligt m.m.

c) Miljøvurdering ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11, 12 eller 16

De enkelte afsnit i bilag 1

Bilag 1 omfatter 8 afsnit (Afsnit A - H). Hvert afsnit indeholder omregningsfaktorer, som skal bruges i en eller flere af de tre situationer, som er nævnt ovenfor. I hvert afsnit er det angivet, hvilken periode omregningsfaktorerne gælder for, og eventuelle tilknyttede betingelser for at anvende de pågældende omregningsfaktorer.

Overgangsregler

Afsnittene i bilag 1 er resultatet af overgangsregler igennem flere år, hvor omregningsfaktorerne dels er ændret som følge af tilpasninger til ændrede normtal for kvælstof i husdyrgødning, og hvor dyreenhedernes anvendelse i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven er justeret.

Hjemviste sager

Som hovedregel behandles hjemviste sager efter de omregningsfaktorer, der var gældende på ansøgningstidspunktet.

En undtagelse herfra er hjemviste sager, hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og senest den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

Hjemviste sager fra denne periode skal for så vidt angår vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug behandles efter de omregningsfaktorer, der blev indført med virkning fra den 1. august 2009 (afsnit C), medmindre ansøgeren senest 4 uger efter at have modtaget meddelelsen om hjemvisningen har meddelt kommunalbestyrelsen, at sagen ønskes behandlet efter de omregningsfaktorer, der var gældende på ansøgningstidspunktet (afsnit A). Hvis ansøger meddeler kommunen, at vedkommende ønsker at anvende de omregningsfaktorer, der var gældende på ansøgningstidspunktet, skal kommunen rette henvendelse til Miljøstyrelsen, og bede om at få ændret i ansøgningens status i www.husdyrgodkendelse.dk.

Nyeste omregningsfaktorer

De nyeste omregningsfaktorer findes i afsnit H i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1, og de skal anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder hvad angår harmonireglerne fra den 1. august 2014.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunen den 1. oktober 2014 eller senere.

c) Vurderingen efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4 ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11, 12 eller 16, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunen den 1. oktober 2014 eller senere.

Korrektion i forhold til mælkeydelsen

For malkekøer er beregningen af dyreenheder i de senere år bl.a. baseret på mælkeydelsen opgjort som "energikorrigeret mælk" (EKM).

En korrektion baseret på energikorrigeret mælk har en bedre sammenhæng med kvælstofudskillelsen end en korrektion baseret alene på kg mælk. OMFORMULERES, EKM ER JO OGSÅ KG MÆLK

Energikorrigeret mælk defineres på følgende måde:

EKM = energikorrigeret mælk= kg mælk*((0,383*fedt%+0,242*protein%+0,7832)/3,14)

Formlen er ikke indskrevet i bekendtgørelsen, idet mindre ændringer af formlen i så fald ville føre til forskelle mellem oplysningerne fra praksis og bekendtgørelsens krav indtil bekendtgørelsen tilrettes.


Version 2.0 - 14. januar 2011