Sidehistorie: Pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr
Sammenlign side versioner
Page Revision: 04/01/2017 18:12
Pelsdyrhallers indretning og konstruktion
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 37
Xxxxxxx
Indretning og drift af pelsdyrhaller
Kapitel 3 og 4
Hovedformålet med den nye bekendtgørelse er at nedsætte tabet af næringsstoffer fra pelsdyrfarme.
Der er derfor indført et generelt krav om, at pelsdyrgødning skal opsamles og føres til gødningsopbevaringsanlæg.
Det svarer til de krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der gælder for alle andre former for erhvervsmæssigt
dyrehold.
Der er i de senere år gennemført en del undersøgelser af næringsstoftabene fra traditionelle pelsdyrhaller og mulighederne
for at mindske disse tab. Der er dog fortsat betydelig usikkerhed vedr. næringsstoftab ved anvendelse
af forskellige halkonstruktioner, udmugningspraksis m.m. I betragtning af, at der findes mange forskellige typer
bygninger, udmugningssystemer og driftspraksis er der endnu et ufuldstændig grundlag for fastsættelse af detaljerede
krav til konstruktion af bygninger og udmugningssystemer ved de forskellige haltyper.
Hovedparten af de hidtidige undersøgelser er gennemført i 2-rækkede haller med gødningsrender. Denne haltype
og konstruktion af gødningsrender er almindelig anvendt.
Tidsfrister for opfyldelse af kravet om gødningsopsamling og opbevaring
For eksisterende, nyetablerede og udvidede pelsdyrfarme med 600 eller flere årstæver skal de anmeldelser og
eventuelle ansøgninger, der er nødvendige for at opfylde betingelserne om opsamling af gødning være modtaget
af kommunen inden udgangen af år 2004, og kravet om opsamling skal være opfyldt senest et år efter, at alle
påkrævede tilladelser er meddelt jf. §15.
For eksisterende, nyetablerede og udvidede pelsdyrfarme med under 600 tæver skal anmeldelsen og eventuelle
ansøgninger være modtaget af kommunen inden udgangen af 2007, og kravet om opsamling af gødning skal være
opfyldt senest et år efter, at alle påkrævede tilladelser er meddelt jf. §15.
Ved udvidelse af bestående farme gælder ovenstående overgangsordning således, at farmens størrelse beregnes
ud fra det samlede antal årstæver efter udvidelsen.
For sommerfarme er fristen uanset farmens størrelse ligeledes den 31. december 2007, da der pr. definition er
færre end 600 tæver.
For anmeldelser/ansøgninger, der ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen, fx efter 31. december 2007, skal
kravene opfyldes ved ibrugtagning.
Hvis der er særlige behov for beskyttelse af grundvandsinteresser kan kommunalbestyrelsen påbyde, at kravet om
opsamling af gødning opfyldes på et tidligere tidspunkt (§ 4 stk. 2). Dette gælder for farme, der ligger
- indenfor eksisterende vandindvindings oplande til almen vandforsyning
- i områder, der i regionplanen er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, og
- i områder, der i regionplanen er udpeget som indsatsområde vedrørende nitrat.
Sådanne påbud skal forvarsles i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler herom, og fristen for påbuddets
efterkommelse fastsættes under hensyntagen til, at der for øvrige farme gælder en frist for opfyldelse af
opsamlingskravet på et år efter alle påkrævede tilladelser er meddelt.
Midlertidige krav
For farme, der som følge af overgangsordningen i § 15 endnu ikke skal opfylde kravet om gødningsopsamling i §
4, stk. 1, nr. 2, gælder de hidtidige regler indtil de konstruktionsændringer, der er nødvendige for at opfylde bekendtgørelsens
krav om opsamling af gødning, er gennemført.
Det indebærer bl.a.:
- At der skal renses i, under og omkring burene mindst en gang om ugen. Rengøring inde i burene med
avlstæver og hvalpe kan dog undlades i tiden fra 25. april til 1. juli, for ræve dog indtil 15. juli ( § 7, stk. 1). - At der under burene i haller uden opsamlingssystem skal udlægges mindst 10 cm sand eller grus, som skal udskiftes mindst en gang årligt (§ 7 stk. 2).
- At jorden under burene skal holdes tør og det skal sikres, at vandspild ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af næringsstoffer (§ 7 stk. 3).
Materiale, der oprenses under burene, og sandet, der udskiftes, indeholder næringsstoffer. Det skal derfor enten
føres til mødding eller udspredes på landbrugsjord.
For at opfylde kravene om, at jorden holdes tør under burene og at der ikke sker afstrømning eller nedsivning af
næringsstoffer, skal vandingssystemet vedligeholdes, så vandspild så vidt muligt undgås. Åbne haller, der er
etableret efter den 1. februar 1986, skal være forsynet med tagrender, hvis der ikke er opsat gødningsrender.
Fremtidige krav
For at nedsætte tabet af næringsstoffer til omgivelserne ved udvaskning og ammoniakfordampning er der i den
nye bekendtgørelse stillet krav om, at gødningen – herunder også urinen – skal opsamles og føres til gødningsanlæg.(
§ 4 stk. 1).
Dette krav anses for opfyldt, hvis pelsdyrhaller konstrueres og drives i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens
bestemmelse for stalde til andre dyrearter. D.v.s. med tæt gulv og tætte rørsystemer til opsamling
af flydende gødning.
Pelsdyrbekendtgørelsen indeholder imidlertid ikke krav om tæt gulv. Der er derfor mulighed for at kravet om
gødningsopsamling også kan opfyldes ved anden bygningskonstruktion og driftspraksis, såfremt der opnås en
tilfredsstillende opsamling af næringsstofferne i fast gødning, urin og foderspild.
Kravet om opsamling af pelsdyrgødning anses for opfyldt, hvis avleren opfylder de tekniske og praktiske driftsforhold
for haller med og uden tæt bund, som er beskrevet i de følgende afsnit.
Hvis avlerne ønsker at indføre en anden driftspraksis end denne specifikke model, anses opsamlingskravet som
opfyldt, såfremt det årlige næringsstoftab fra hallerne med ændringen stadig ikke overstiger 1,65 kg N og 0,16 kg
P pr. årstæve for minkfarme.
For ræve og finnraccoon svarer det til et tab på 3,75 kg N og 0,4 kg P pr årstæve.
Dokumentation for, at en given bygningskonstruktion og driftspraksis opfylder dette krav kan bestå af byggeblade
udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, eller Danmarks Jordbrugsforskning og skal godkendes
af Skov- og Naturstyrelsen.
Haller med tæt bund
Haller, der er forsynet med tæt bund, opfylder de generelle krav til stalde i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nedsivning
fra hallen er derfor forhindret. Gulvet skal konstrueres med fald mod gulvafløb, der føres til gylle- eller
ajlebeholder. Åbne haller skal langs ydersiden være forsynet med en kant som forhindrer afløb ud fra hallen.
Gødning, affald og foderspild skal føres til gødningslager. Vandspild fra drikkeventiler samt vand fra vask af bure
og anden rengøring skal ligeledes opsamles i gødningslager (Gylle eller ajlebeholder). Vandspild fra drikkeventiler
kan dog afledes på anden måde, såfremt der skabes sikkerhed for, at det ikke kommer i kontakt med gulvet under
burene eller andre flader og materialer, der er forurenet med gødning eller urin.
Udmugning reducerer ammoniakfordampning, lugt- og fluegener og forbedrer klimaet i stalden. Der skal derfor
foretages udmugning af gødning og oprensning under burene mindst en gang om ugen (§ 7, stk. 1).
Tagvand og drænvand fra arealet mellem haller kan normalt afledes som overfladevand uden særlige vilkår. Hvis
der på området tidligere har været pelsdyrhaller uden tæt bund skal drænvand ved etablering af dræn dog behandles
som spildevand på grund af risiko for udvaskning af næringsstoffer ophobet i jorden.
Minkhaller uden tæt bund
I minkhaller uden tæt bund er der flere mulighed for at overholde de fremtidige krav til opsamling af gødningen.
På baggrund af den nuværende viden kan i denne vejledning anvises flere muligheder for opfyldelse af kravet.
Disse opsamlingsmodeller fremgår af følgende skema, og indholdet af de enkelte kolonner forklares nedenfor.
Skulle senere undersøgelser - mod forventning - vise, at kravet til maksimalt tab på 1,65 kg N og 0,16 kg P pr.
årstæve ikke opnås ved disse anvisninger, vil de her anviste løsninger alligevel betragtes som opfyldelse af kravet
om opsamling ifølge § 4 stk. 1.
Ad 1) Minkhaller uden tæt bund skal være forsynet med et vandtæt opsamlingsareal for gødning, der sikrer opsamling
af gødning og vandspild fra drikkeventiler. Dette opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender eller
støbte render på jorden med en bredde på f.eks. 30 cm – dog mindst 28 cm. Rendernes bredde opmåles, som
afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinien for, hvor gødningen falder
ind eller ud af renden. Renderne placeres f.eks. under de yderste 25 cm af burene og 5 cm uden for burene.
Vandspild fra drikkeventiler kan dog afledes på anden måde, såfremt der skabes sikkerhed for, at det ikke kommer
i kontakt med flader og materialer, der er forurenet med gødning og urin.
På farme, der den 26. marts 2004 er forsynet med opsamlingssystem med en mindre rendebredde end 32 cm,
sidestilles disse render med kategorien ”rendebredde over 32 cm” i ovenstående skema. Tilsvarende gælder opsætning
af render, der var anmeldt til kommunen inden den 26. marts 2004. Ved senere udskiftning af disse render
pga. almindelig slid og ælde skal der opsættes render således, at de indtræder på normal vis i ovenstående
opsamlingsmodel.
Ad 2) Udmugning reducerer ammoniakfordampning, lugt- og fluegener og forbedrer klimaet i stalden. Der skal
derfor foretages udmugning af gødning mindst en gang om ugen (§ 7, stk. 1). Længerevarende hård frost kan dog
umuliggøre udmugning, som derfor kan undlades, indtil vejret igen tillader det.
Ad 3) Til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor opsamlingsarealet for gødning, skal det
resterende areal under burene tilføres et materiale, som kan opsuge næringsstofferne. Dette krav opfyldes ved, at
minkene tilføres halm ad libitum (halm ad lib.). Herved menes, at der altid skal være rigeligt tilgængeligt halm
ovenpå minkenes redekasse, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i
redekassen og ud i buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen
andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkelig halm ned på grusbunden. Fra hvalpefødsel
kræves strøelsen dog ikke udlagt på redekassen, dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i
slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode skal strøelse i stedet
tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren - typisk i løbet af juli
- afslutter fodringen på redekasselåget, skal tilførsel af strøelse på redekassen genoptages.
Ved ”halm ad lib+0,2 kg” menes, at der foruden tilførsel af ”halm ad libitum” til dyrene skal udlægges 0,2 kg.
halm pr. uge pr. årstæve under burene.
Ad 4) En reduktion af mængden af protein i foderet vil formindske udskillelsen af næringsstoffer. Opsamlingsmodellerne
er derfor afhængige af, hvilket foder avlerne anvender i perioden fra uge 30 til uge 47 – begge uger
medregnes. Da der dagligt er udsving i fodersammensætningen, skal avlerne dokumentere procentsatsen ved
hjælp af en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige
energi fremgår.
Efter at de gødningsopsamlingssystemer, der er omfattet af § 15, stk. 1, nr. 1, har været i funktion i 2 år, gennemføres
en kontrol af, om branchen som helhed gennemsnitligt ud fra de faktiske målinger har efterlevet foderplanerne.
Hvis branchen ved denne evaluering ikke lever op til kravet, vil der for den efterfølgende sæson efter forhandling
kunne kræves øvrige stramninger. På tilsvarende måde gennemføres der herefter evaluering årligt.
Af hensyn til fluebekæmpelse skal der på arealet under burene foretages oprensning mindst 1 gang ugentlig. Man
kan dog i perioden 1. maj til 1. november nøjes med at fjerne halmen under burene 1 gang om måneden og i den
øvrige del af året hver anden måned, såfremt det ikke medfører uacceptable fluegener for omgivelserne. Hvis der
på en farm konstateres fluegener specifikt begrundet i at halmlaget under burene ikke fjernes hyppigt nok, kan
dette kræves fjernet én gang ugentligt. Oprensningsmaterialet skal ligesom halmen til opsugning af næringsstoffer
føres til gødningslager eller udspredes på landbrugsarealer som gødning.
Ved vask af bure skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne (§ 7 stk. 3).
Såfremt mængden af vaskevand begrænses til max. 20 l/m2 – svarende til en vandtilførsel på 20 mm – vil risikoen
for nedsivning være begrænset, idet en sådan vandmængde kan tilbageholdes i de øverste grus- og jordlag,
8
hvorfra det kan fjernes ved fordampning fra jordoverfladen. Bekendtgørelsens bestemmelser i §7 stk. 3 anses
derfor for opfyldt, hvis mængden af vaskevand begrænses til højest 20 l/m2.
Drænvand og anden afledning af overfladevand fra arealet mellem bygningerne skal behandles som spildevand.
Etablering af nye dræn mellem hallerne kræver derfor spildevandstilladelse jf. § 4, stk. 3.
Haller uden fast bund til andre kødædende pelsdyrarter end mink¶
For pelsdyrarter som ræve og finnraccoon sker afsætning af gødning og urin fordelt over hele burets areal. Det er
derfor ikke - som for mink – muligt at opsamle hovedparten af gødningen på vandtætte arealer (gødningsrender
eller lign.) under en mindre del af burarealet. Der bør derfor som hovedregel være tæt bund under hele burarealet.
Såfremt der ikke er tæt bund, skal der udlægges halm eller andet materiale, der kan opsuge den mængde næringsstoffer
i gødningen. Indtil der foreligger godkendte byggeblade eller anden dokumentation for, hvilke
mængder af halm og andet materiale, der er nødvendigt for at opfylde opsamlingskravet, kræves der en mængde
på 100 og 150 kg halm pr. årstæve for henholdsvis sølvræve og blåræve. De 100/150 kg halm kan erstattes af
andet materiale i en mængde, der sikrer samme opsamlingskapacitet dvs. der skal være samme væskeopsugende
evne.
FAQ FRA HJEMMESIDEN
2. Er systemet med spande for enden af gødningsrenderne til opsamling af gødningen en gangbar metode ?Det er præciseret i vejledningen for pelsdyrfarme, at opsamlingsbeholderen i forbindelse med gyllerender skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, have en fast overdækning og kan f.eks. være en lukket container. Formuleringerne er meget tilsvarende formuleringer vedrørende gyllebeholdere. Det kan derfor ikke accepteres, at opsamlingsbeholderen består af spande eller lign., der hverken er bestandige eller har fast overdækning. Opsamlingen må heller ikke foregå på anden måde, hvor der er risiko for spild i forbindelse med udmugning af renderne eller overførslen af gyllen til opbevaringsanlægget.
4. Kan en minkfarm, som er opført i 2003 have gødningsrender på 22 cm, eller skal renderne minimum opfylde landbrugets byggeblade, eller kan han lade dem sidde til de er slidt op, og så udskifte dem med render på minimum 28 cm i bredden?Det lægges til grund, at farmen er ibrugtaget med opsatte gødningsrender i 2003.
Farme, der den 26. marts 2004 var forsynet med opsamlingssystem med en mindre rendebredde end 32 cm, sidestilles med kategorien "rendebredde over 32 cm", jf. skemaet i pelsvejledningen under afsnittet om "minkhaller uden tæt bund".
Ved senere udskiftning af disse render p.g.a. almindelig slid og ælde, skal der opsættes render således, at de indtræder på normal vis i den nævnte opsamlingsmodel, jf. igen skemaet med forskellige rendebredder, hyppighed af udmugning i renden, tilførsel af halm og proteinindhold i % af OE i uge 30-47.
Det betyder for den pågældende minkfarm, at den kan have gødningsrender på 22 cm, som kan sidde til de er slidt op (ved alm. slid og ælde), hvorefter de skal udskiftes med minimum 28 cm render i bredden.
5. Efter pelsdyrfarmbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1. er tidsfristen for opfyldelse af kravet om gødningsopsamling og opbevaring (anmeldelse/ansøgning om de fornødne tilladelser) den 31. december 2004 for ejendomme med 600 eller flere tæver – hvordan skal de 600 tæver beregnes ?Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens vejledning om pelsdyrfarme af 25. marts 2004, at det - uanset antallet af dyr på en minkfarm varierer gennem året - er antallet af årstæver på den pågældende farm, der skal lægges til grund. Antallet af årstæver defineres som antallet af parrede tæver. Det fremgår endvidere af vejledningen, at det normalt svarer til antallet af tæver på farmen pr. 1. juli. I den forbindelse skal det dog præciseres, at såfremt goldtæver (parrede tæver, der ikke får hvalpe) pelses inden 1. juli, svarer parrede tæver ikke helt til antallet af tæver på farmen den 1. juli.
6. En pelsdyravler har under 600 tæver og ønsker ikke at fortsætte, dvs. anmelder ikke opsætning af gødningsrender inden udgangen af 2007. Hvornår skal han nedlægge produktionen ? Er det ved udgangen af 2007 (alle mink skal pelses i november 2007) eller må han køre videre til november 2008, før alle mink pelses ?Skov- og Naturstyrelsen finder, at produktionen skal stoppe i 2007 og ikke kan fortsætte i 2008 i tilfælde af, at der ikke til de relevante myndigheder senest den 31. december 2007 - i overensstemmelse med pelsdyrfarmbekendtgørelsens § 15 - er indleveret ansøgning/anmeldelse om de fornødne tilladelser til at opfylde kravet om gødningsopsamling, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2.
Vaskeplads
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 38
Xxxxxxx
Vaskeplads for foderrekvisitter
§ 5
På pelsdyrfarme med et dyrehold på 300 avlstæver eller derover og sommerfarme med hvalpe svarende til 300
avlstæver eller derover, skal der indrettes en vaskeplads til rengøring af foderrekvisitter. Ved beregning af dyreholdets
størrelse på sommerfarme anvendes de under kapitel 1 angivne omregningsfaktorer.
Gulvet på vaskepladsen skal udføres af materiale, der er vanskelig gennemtrængelig for fugtighed, og det skal
kunne modstå påvirkninger fra de anvendte redskaber.
Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriseret kloakmester i overensstemmelse med forskrifter for
afløb, som anført i bygningsreglementet. Afløbet skal føres til en beholder, der opfylder kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Såfremt der udelukkende anvendes tørfoder på farmen er det ikke nødvendigt at etablere vaskeplads.
Læhegn
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 39
Xxxxxxx
Læhegn omkring farmen
§ 6
Omkring pelsdyrfarme skal der etableres og stedse vedligeholdes et læhegn bestående af mindst 3 rækker træer.
Hvis lovligt etablerede farme ligger mindre end 5 m fra offentlig vej, privat fællesvej eller naboskel kan der plantes
mindre end 3 rækker træer. I så fald skal der drages særlig omsorg for, at hegnet er så tæt at indsyn til farmen
begrænses mest muligt.
For områder, der ved lokalplan er udlagt til pelsdyrområde, gælder kravet om læhegn området som helhed. Dvs.,
at der skal etableres læhegn omkring hele lokalområdet, hvorimod der ikke kræves læhegn omkring den enkelte
pelsdyrfarm.
Der henvises også til Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 610 af 19. juli 2002 om husning af mink og hegning
af minkfarme, hvori stilles krav til, hvordan hegnet, som er omfattet af denne bekendtgørelse i relation til
farme og anlæg, skal se ud.
Rensning og rengøring
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 40
Xxxxxxx
Fluer
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 41
Xxxxxxx
Fluebekæmpelse
§ 8
Der skal overalt på pelsdyrfarme foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Statens Skadedyrslaboratorium
fastsatte retningslinier.
Der henvises således til Statens Skadedyrslaboratorium’s ”Retningslinier for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme”
med en fortegnelse over fluemidler.
Det er vigtigt, at der foretages effektive forebyggende foranstaltninger, og at disse foranstaltninger om nødvendigt
suppleres med bekæmpelse af de voksne fluer.
De forebyggende foranstaltninger består især i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og i sand og jordlag
under burene. Det er derfor - også for fluebekæmpelsen – vigtigt at reglerne for udmugning og oprensning under
burene overholdes, og at der foretages en effektiv overdækning af gødningslagre. Disse foranstaltninger vil
normalt reducere fluegenerne til et acceptabelt niveau.
Foderfremstilling
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 42
Xxxxxxx
Fremstilling af foder
§ 9
Der må ikke fremstilles foder på pelsdyrfarme. Under særlige omstændigheder kan kommunalbestyrelsen dog
give dispensation til fremstilling af foder, hvis foderet er beregnet til farmenes eget forbrug.
Foderet skal opbevares i lukkede siloer eller lukkede containere. Hvis foder opbevares i fodervogne eller spande
skal disse placeres indendørs.
Plasmacytose
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 43
Xxxxxxx
Markmøddinger på plasmacytoseinficerede farme
§ 11
Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at fast gødning fra pelsdyrfarme oplagres i marken med henblik på
bekæmpelse af plasmasytose efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om plasmasytose hos
mink, ilder og finnracoon. Denne mulighed foreligger alene, hvis farmens samlede dyrebestand saneres, og opbevaring
af gødningen på møddingsplads - som beskrevet ovenfor – ikke er mulig som følge af risikoen for
spredning af plasmasytose på farmen.
Markmøddingerne må kun bestå af faste ekskrementer og strøelse. Tilladelsen gives med vilkår om placering,
indretning og drift af markmøddingen, så der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet eller afledning til
vandløb, dræn, søer og havet. Der skal derfor som minimum fastsættes vilkår om,
at gødningen skal tilsættes halm, så tørstofprocenten mindst er 30 ved udlægningen,
- at markmøddingen skal indrettes med en bund af presset halm på mindst 10 cm tykkelse,
- at markmøddingen skal holdes overdækket med plastic eller andet tæt og vejrbestandigt materiale,
- og at markmøddingen skal placeres med en afstand på mindst 50 m til nabobeboelse og 100 m til byzone og sommerhusområde.
Tilladelse til etablering af markmødding kan gives fra det tidspunkt, hvor den samlede dyrebestand udsættes til
den næstfølgende 1. september.